Elite-væddemål i børnesport - ja eller nej?

Akademier dukker op på hvert gadehjørne, og mange søger at træne den næste verdensstjerne! Både klubber, trænere og ikke mindst forældre. Forståeligt... Vi er et sportssamfund, hvor sportsstjerner hyldes!

For nylig besvarede 10% (!) , i en undersøgelse blandt 6000 håndboldspillere i alderen 8—12 år i Danmark, at de overvejer at holde op med håndbold. Når de uddyber hvorfor, er for meget elitefokus en klar tendens til at ræsonnere. ‍

Stor opside

Fordelen ved sportsaktivitet er enorm. Sport hjælper med at forberede børn på livets mange udfordringer:

Hvordan håndteres modgang og modgang?
Hvordan forholder man sig til andre mennesker?
Hvordan udvikler man evnen til at lære? Både motorisk og mental.

Jeg tror ikke, at nogen vil gå ind i en diskussion om, hvorvidt sport har en sundhedsfremmende effekt eller ej.

Superstjerner bliver alligevel superstjerner?!

Min erfaring som børnetræner er, at mange af dem med de højeste færdighedsniveauer er så ivrige efter at lære mere, at deres ører næsten flagrer, når de udfordres med nye øvelser og udfordringer. Samtidig glæder de enkelte børn på samme hold over, at weekendens kamp er blevet aflyst.

Forskellen i interesse kunne ikke være større.

Jeg ser, at de, der når toppen af sporten, ofte har et indre drev til at bruge de tusinder af timers træning, der kræves for at blive de bedste. Selv øvede jeg ikke håndbold mere end 1-2 gange om ugen, på en halv bane i Stovnerhallen, i ungdomsårene. Men jeg spillede fodbold, tennis, basketball, ishockey, bandy osv. På løkken. Det vil være tusinder af timer som dette.

Den norske skolemodel

Skolen har de samme udfordringer. Niveauforskellene er enorme. Hvordan skal vi klare at holde alle og samtidig udfordre dem med de højeste færdighedsniveauer?

„Ingen har turdet rykke på den norske skolemodel med at investere i talent i 100 år,“ læste jeg i en artikel i Aftenposten. Nu synes flere mennesker, at det er tid til at investere i talentfulde børn. Skeptikere frygter for det lige norske samfund.

Det er klart, at denne debat ikke kun strækker sig til sport.

Kabalen og spørgsmålet om 100 millioner dollars bliver derfor: Hvordan behager man alle?

Sportsforskere peger på tre motiverende faktorer: